Blog Cheese! ScandiParks nye medarbejderfotos er ude - DA - da

ScandiPark

Say ”cheeeese”! – Med kameraet i ScandiPark

scan-blog-mitarbeiterfoto_header

Der er sket en del på ScandiParks hjemmeside: Vi har nemlig været rigtig flittige, vi har ryddet op og fundet kreativiteten frem, således at vores websted nu i den grad stråler som ny. Også vores tilbudsavis har fået en make-over. 

Vi indtager catwalken!

I den forbindelse blev der også organiseret et professionelt photoshoot i ScandiParks lokaler, for at skyde nyt billedmateriale til vores eksterne kommunikationskanaler. Og det var ikke ScandiParks store sortiment indenfor grænsevarer, der var hovedpersonen her – denne gang var kameraet rettet mod vores medarbejdere. Tanken bag er ganske enkel: Fremover vil billeder af vores personale i ny og næ pryde fx ScandiParks nyhedsbrev, ScandiParks tilbudsavis eller vores hjemmeside. På den måde vil vi vise, hvem menneskene er, som du kan møde i grænsebutikken – og skabe en mere vedkommende, autentisk og tiltalende kommunikation.

Photoshoot i ScandiPark: Bag kulisserne

For at nå i mål med projektet, forvandlede vi vores kontorer til et fotostudie på nul komma fem, og engagerede en erfaren fotograf. Med sin afslappede, sympatiske måde at være på, skabte Benjamin Nolte en behagelig atmosfære – og dermed de perfekte rammer til et vellykket photoshoot, hvor alle deltagere har det sjovt. Det var derfor ingen problem at tage gode billeder af både vores medarbejdere og selvfølgelig Mr. Scandi i forskellige stillinger.

Så langt, så godt: Da billederne var i hus, var næste skridt at redigere dem. Det var i mange tilfælde ikke nødvendigt at foretage store ændringer, men andre billeder vil i løbet af tiden fx få fjernet baggrunden, alt efter behov. Denne fritlægning af billederne er et sandt puslearbejde, men det betaler sig. For det giver os mulighed for at bruge billederne af medarbejderne i meget forskellige kontekster. Således vil de blandt andet blive brugt i nyhedsbreve, tilbudsavisen, her på siden og på Facebook. Vi er vilde med resultatet! Prøv at klikke dig igennem vores hjemmeside, hvor du helt sikkert vil opdage nogle af de nye fotos.

scan-blog-mitarbeiterfotos_teaser