Blog Scandinavian Park: Campingferien starter her! - DA - da

Nyheder

Tid til afslapning? Campingferien starter i Handewitt

scan-blog-header-april-camping

Bøgen er sprunget ud mange steder i landet, og solens stråler varmer. Hører du til dem, der får udelængsel så snart der er forår i luften? Så tag din campistmakker under armen og læg vejen forbi Scandinavian Park. Her har du mange muligheder for at løfte ferien med den firhjulede op i nye højder.


Alt, hvad campisthjertet kan begære

De seneste par år er det blevet rigtig populært at tage på campingferie. Og det kan vi godt forstå! Fleksibiliteten og følelsen af uafhængighed er bare noget helt særligt. Måske har også du fået smag for denne form for timeout. Hvis du vil kaste dig ud i dit første campingeventyr, så er det en god idé at indhente råd og vejledning fra en fagmand på området. 

På Scandinavian Parks arealer i Handewitt finder du Skandic & Nordic Reisemobile, der udlejer autocampere i forskellige størrelser. Medarbejderne har mange års erfaring og er behjælpelige med at finde netop det køretøj, der passer til dine behov. Hvad end I er to eller seks personer, om I tager cyklerne med eller ej – mulighederne er mange. 

Det kan også være, at du som garvet campist selv ejer en autocamper. Så kig forbi Skandic & Nordic Reisemobile og find smart tilbehør til dit næste outdoor-eventyr. Fra campingstole og -borde til fortelte, udstyr til køkken og bad til elektroniske enheder og meget mere: I Handewitt kan du købe gadgets til din autocamper, selvfølgelig til tyske priser. 

Strålende ren: En tur i vaskehallen

Din autocamper er din tro rejseven, dit transportmiddel og dit mobile hjem på ferien – der er altså god grund til at forkæle den firhjulede med en tur i vaskehallen! I Scandinavian Park er Mr. Scandis Truckwash klar til at tage imod de helt store køretøjer. Er din autocamper op til fem eller over syv meter lang? Det er ikke noget problem! Der er plads til alle i Mr. Scandis Truckwash. Prøv vaskehallen og glæd dig til et skinnende rent resultat. 

En velfortjent pause: Rasteplads nær motorvejen

Kommer du langvejsfra og er der stadig mange kilometer til din destination? På vores rasteplads nær motorvej A7 / E45 kan du holde en pause! Vi har p-pladser for autocampere samt sanitære faciliteter, så du kan få en god nats søvn inden turen går videre. Alternativt er der gode overnatningsmuligheder i vores ibis budget Hotel. Trænger du og familien til et lækkert måltid? Så besøg spisestederne på vores rasteplads! Udover Steak ’n More vil du også finde Burger King og Me Café

Grænsevarer fra ScandiPark: Fyld lageret op!

Når du krydser grænsen i forbindelse med din ferie sydpå, er det af flere årsager oplagt at køre fra ved frakørsel ”Flensburg Harrislee/Handewitt” og besøge Scandinavian Park. Udover ovenstående kan du i samme omgang nemlig fint købe ind i vores grænsebutik. Fx kan du i Tyskland få billig gas og bytte dine gasflasker. Selvfølgelig er der også mange penge at spare på sodavand, øl, slik, chokolade, vin, spirituosa og meget mere: Det er varer, som du også kan forudbestille via vores Click & Collect. Tjek de aktuelle priser i vores tilbudsavis og kom godt fra start med Scandinavian Park! 

scan-blog-teaser-april-camping