Forførende variationer af varm kakao
Klassisk og samtidigt uimodståelig – varm kakao med flødeskum og lidt alkohol er en tidløs favorit. Den lækre kombination af kakao og fløde bliver lidt mere forførende med lidt rom,gin eller amaretto. Det er ren hygge.
Og hvis man godt kan lide noget mere kreativt, kan man prøve en varm kakaobombe. Det er også kakao, men med is, karamelsauce og skumfiduser. Den er både flot og lækker.
Vintervidunder i et glas: Forskellige gløggkreationer
Hvid gløgg med rom er også et godt valg. Den vinterlige blanding af appelsinsaft, hvidvin, krydderier og en god portion rom gør kolde aftner til en aromatisk oplevelse.
Med halvtør rødvin, masser af krydderier og lidt sukker kan man lave en personlig gløgg, som afspejler de ting, man holder af.
Hvis man godt kan lide frugt, er æblegløgg et godt valg. Den kombinerer tør hvidvin med æblejuice krydret med vinterlige aromaer. Dette forfriskende alternativ til den traditionelle gløgg frisker op i den kolde årstid.
Naturligvis kan man også vælge færdigblandet glühwein eller Jule Gløgg, hvis man helst vil springe tilberedningen over, eller hvis man spontant får lyst til noget varmt og aromatisk at drikke.
Velgørende varme indefra
Krydret kaffe er kaffe med lidt ekstra. En stærk espresso forfinet med lidt sukker, flødeskum og lidt vinterlige krydderier giver en lækker aroma. Denne type kaffe varmer ikke bare, den er også en ægte smagsoplevelse.
Varm cider med krydderier kombinerer den friske cider med vinterlige krydderier og lidt appelsinsaft, hvis man godt kan lide det. Denne lækre blanding er frugtig og krydret og perfekt til hyggelige aftner med familie eller venner.
Og sidst, men ikke mindst: Hot Aperol. Denne innovative blanding af tør hvidvin, Aperol og æblejuice viser en hel ny side af en drink, der ellers er mere forbundet med sommeren. Blandingen af den bittersøde Aperol, den frugtige æblejuice og den varme hvidvin gør denne drink unik og elegant.
En god blanding – i ScandiPark kan du finde de passende drikkevarer
Hjemmelavet gløgg, lækre kakaokreationer, Hot Aperol, varm cider med krydderier eller krydret kaffe – i ScandiPark kan du finde alle ingredienser til dine varme drikke denne vinter. Og vi har også de passende lækkerier. Vi har masser af bagværk og andre lækre sager i vores sortiment. Vores butik i Handewitt ligger lige ud til A7/E45 og er derfor nemt at finde, og der er masser af parkeringspladser foran butikken.