Blog Scandinavian Park: Alt til fødselsdagsfesten - no - no

Nyheder

Hip hip hurra! Fødselsdag med ScandiPark

scan-blog-header-maerz-geburtstag

Marts er ikke som de andre måneder i Handewitt – Mr. Scandi fylder nemlig år! Har du eller én i familien også snart fødselsdag? Alt, hvad der hører en vellykket fødselsdagsfest til, finder du selvfølgelig i Scandinavian Parks sortiment. Her fyldes indkøbskurven straks med lækre sager til både store og små gæster. Underholdningen er der selvfølgelig også styr på. Læs med her og lad dig inspirere!


Klappe, klappe, kagemand eller -kone
Ingen fødselsdag uden kage – det kan vi vist hurtigt blive enige om. Er du til hjemmebag, og har du planer om at gå i kast med en kagemand eller -kone? Pynt den med slik fra ScandiPark! I Handewitt finder du fx lakridssnører, chokoladeknapper, vingummi og lakrids til attraktive priser. Men måske foretrækker du at servere lagkage eller lignende – så dyk ned i vores afdeling for bagetilbehør! Her er der både nødder, overtrækschokolade, lakridskrymmel, sukkerkrymmel, nougat, sukkerhjerter, marcipan og endda fondant! Ja, man kan jo næsten ikke andet end at finde kreativiteten frem og kreere farverige kager.

Snacks og søde sager
Noget af det bedste ved børnefødselsdage er at tage på skattejagt med vennerne! Det der øjeblik, hvor skatten er fundet og hver deltager får udleveret en slikpose – det er bare noget særligt. Slik, chokolade, vingummi, lakrids og karameller til at komme i poserne kan naturligvis købes i vores grænsebutik. Vil du se hvilke mærker du kan spare ekstra mange penge på lige nu? Tjek vores aktuelle tilbudsavis ud! Du kan i øvrigt med fordel også forudbestille dine varer via vores Click & Collect. 

Det kan ske, at den søde tand trænger til en pause, efter at være blevet forkælet med både kage og slikpose. Derfor er det klogt også at købe lidt chips og snacks med hjem. I Handewitt har vi et kæmpe udvalg!

Skål for fødselsdagsbarnet! 
Der skal selvfølgelig også noget i glassene. Læskende drikkevarer som fx sodavand byder på en velsmagende forfriskning og er et hit på en enhver børnefødselsdag. Husk eksporterklæringen, så sparer du panten på dine drikkevarer. 

Da man kun har fødselsdag én gang om året, må der gerne serveres noget ekstra lækkert. Prøv fx de her to opskrifter på alkoholfrie drinks:

  • Strawberry Kiss

Pr. person skal du bruge 2 cl jordbærsirup, fx fra Monin, 2 cl fløde, 6 cl passionsfrugtnektar, 6 cl mangonektar og 6 cl appelsinjuice. Kom ingredienserne i et glas, bland godt, tilsæt isterninger – og nyd en frugtig-frisk drink!

  • Fresh Drink

Pr. person skal du bruge 2 cl Grenadine, 6 cl appelsinjuice, 6 cl grapefrugtjuice og 6 cl ananasjuice. Bland alle ingredienserne i et glas og tilsæt isterninger. 

Stedet, hvor det aldrig bliver kedeligt: Mr. Scandis Funpark
Venter man så mange fødselsdagsgæster, at der bliver for trangt derhjemme, er det heldigvis ikke noget problem. For fødselsdagsfesten kan sagtens holdes i Mr. Scandis Funpark. Her er der masser af plads til at lege, drøne rundt, klatre og hoppe med vennerne. Talrige attraktioner venter på små og store legebørn – uanset vejrforhold. Med legearealer både ude og inde behøver du nemlig ikke være bange for om det regner. 

scan-blog-teaser-maerz-geburtstag