Blog Weight Winners Reloaded ScandiParks største konkurrence er slut - no - no

ScandiPark

Weight Winners Reloaded ScandiParks største konkurrence er slut

[Bitte in "norsk" übersetzen:]

Hver sommer trækker vi i ScandiPark lod om, hvem der får lov til at træde op på den store balancevægt fra WAAGEN WULFF for at blive ”vejet og fejret” – og i år var ingen undtagelse! Det blev til kilovis af fantastiske præmier og masser af lykkelige kunder. 

Weight Winners: Hvordan er det nu lige?
Du har højst sandsynligt hørt om vores populære konkurrence før. Fx på Facebook, på Instagram eller i vores tilbudsavis. Men hvis nu du alligevel spørger dig, hvad det er for noget – så har vi en hurtig opsummering her: 

I en periode på ca. to måneder, i juli og august, har vi hver 14. dag fundet én vinder, der blev inviteret i ScandiPark for at blive vejet og fejret: Det blev altså til i alt fire runder og dermed fire vindere, der trak hjem med stakkevis af præmier. Hvordan? Ganske enkelt ved at stille sig op på balancevægten – den anden side blev så fyldt op med enten rom, chokolade, sodavand eller vin, indtil der opstod ligevægt. Dén mængde måtte vinderen tage med hjem, kvit og frit! Men det er ikke alt, for vedkommende var aldrig alene på vægten: I første runde måtte vinderen tage én ledsager med på vægten, i runde to var der plads til tre ledsagere, i tredje runde fem og i sidste runde blev vinderen inklusive syv ledsagere vejet op. 

Første runde: Klar til fest!
I årets første runde var det mor og søn, der trådte op på vægten – sammen fik duoen sikret sig hele 128 flasker Captain Morgan. En kæmpe præmie, som familie og venner selvfølgelig også kommer til at nyde godt af. Dét kalder i den grad på cocktailparty og feststemning! Hvad mere kan man ønske sig i sommerferien?

Anden runde: Alt til den søde tand!
Vi synes, at man aldrig kan have nok chokolade på lager – og dét er vinderen af runde nummer to enig i! Hun blev hjulpet godt på vej af tre ledsagere, og er nu den heldige ejer af hele 1778 plader Marabou. Det svarer til ufattelige 444,5 kg, så der er nok til både familie og venner. Derudover besluttede vinderen at dele ud af herligheden og donere en del af sin præmie til en organisation, der støtter mennesker med lav indkomst. Flot!

Tredje runde: Tørstslukkere til hele familien!
Sommervarmen buldrer derud af, du har ferie og en iskold sodavand i hånden – dét kan ikke blive meget bedre! Og sådan havde vores tredje vinder i Weight Winner konkurrencen det sikkert også. Han og fem ledsagere blev vejet op i Coca-Cola og det resulterede i, at vinderen fik 2.088 dåser med hjem. De skulle selvfølgelig deles med familie og kollegaer!

Finalen: Sensommer-nydelse!
Det var en heldig vinder fra Schafflund, der – sammen med syv venner og familie – fik den største fisk på krogen: Hun vandt hele 786 flasker Königsmosel! Heldigvis var de kommet til Handewitt i fire biler, hvor der lige akkurat var plads til at transportere præmien hjem. 

ScandiPark grænsebutik: Vilde konkurrencer hele året
Weight Winners er årets højdepunkt i Scandinavian Park – en konkurrence, som mange af vores kunder altid ser særligt frem til. Og dét kan vi godt forstå! Weight Winners 2022 er forbi, men vi glæder os allerede til næste år. Ind til da har vi selvfølgelig fortsat et hav af konkurrencer klar til jer. Følg os på Facebook og Instagram, hvor vi jævnligt udlodder fantastiske priser!