Onlineshop
Element 1
Mandag - lørdag
kl. 8 - 22
Søn- og helligdage*
kl. 11 - 22
* Lukket den 1. januar
og langfredag
Weight Winners 2019
Årets skøreste konkurrence

Fra 30. juni til 11. august kan du blive vejet og fejret i Scandinavian Park Handewitt, når vi finder vores store balancevægt fra Waagen Wullff frem igen. Vi gør nemlig din kropsvægt op i klassiske grænsehandelsvare som slik, sodavand og øl. Vind lodtrækningen og find ud af, hvor mange kilo du må tage med hjem. For hver runde øges gevinsten – i uge to må vinderen tage en ven med op på vægten. I uge tre vejes tre personer, og sådan fortsætter vi ind til finalen, hvor hele syv personer vejes op i Carlsberg.

Rom blev vundet på én dag: Weight Winners 2019

Han vandt 78 liter Captain Morgan

Det blev André Jöhnk, der indledte en ny sæson af Scandinavian Parks største konkurrence: I søndags vandt lagerarbejderen fra Norderbrarup hele 78 liter Captain Morgan. Den 43-årige havde tilmeldt sig til Weight Winners konkurrencen via vores hjemmeside, og blev trukket og kontaktet lige efter tilmeldingsfristen udløb i torsdags. Og glæden var ekstra stor, da han kom til Handewitt for at hente sin præmie, for det var første gang, André Jöhnk havde vundet noget. Nu ser han frem til at nyde gevinsten sammen med familie og venner.

Og her er billeder af festlighederne:
Søde drømme bliver til virkelighed:
Hun vandt 228,75 kg Marabou!

Anden runde af Scandinavian Parks skøre konkurrence viste sig at være en sand succes for Sandra Lübcke: Hun havde tilmeldt sig Weight Winners på vores hjemmeside og blev til hendes overraskelse trukket og kontaktet allerede i torsdags, lige efter tilmeldingsfristen.

Den 37-årige plejemedhjælper måtte tage sin mand med op på den store balancevægt, og sammen blev de vejet op i Marabou. Hvad gør man så med en gevinst på utrolige 228,75 kg chokolade? Dem vil chokolade-elskeren fra Husum selvfølgelig dele med venner og familie.

Og her er billeder af festlighederne:
En sand vin(der)
Hun vandt 225 liter Drostdy Hof!

”Der kan jo ikke ske noget ved at deltage”, må Kirsten Schreiber have tænkt, da hun torsdag morgen for sjov tilmeldte sig Weigth Winners konkurrencen. Få timer senere, da tilmeldingsfristen var udløbet, blev hun så kontaktet med beskeden om, at hun var blevet udloddet.

Den 50-årige fra Flensborg tog sin mand og en bekendt under armen, og i søndags gik turen til Handewitt, hvor den store balancevægt fra Waagen Wulff allerede stod klar i Scandinavian Parks entré. Og det blev den helt rigtige vinder. Kirsten Schreiber ser frem til at dele gevinsten med familie og venner, og så holder hun også af at nyde et dejligt glas vin, når hun er på campingferie.

 

 

og her er billeder af festlighederne:
Sommerlig tørstslukker:
Han vandt 48 rammer Pepsi!

Da Roland Tychsen fra Aabenraa hørte om Scandinavian Parks store Weight Winners konkurrence i radioen, var han ikke i tvivl: Han skulle være med i lodtrækningen om kilovis af lækre præmier! Han tilmeldte sig straks via hjemmesiden. Og det var godt han gjorde det, for den 38-årige værktøjsmager blev trukket og inviteret til at træde op på den store balancevægt fra Waagen Wulff i Handewitt. Ikke nok med det – han måtte tage tre venner med sig. Sammen tog de turen over grænsen med humøret og glædens forventning højt oppe. Med ret, for de fire venner blev vejet op i utrolige 48 rammer forskellige slags Pepsi. Gevinsten falder selvfølgelig i god jord – ikke blot hos Roland Tychsen, men også hos hans tre sodavandselskende børn.

Og her er billeder af festlighederne:
Det' helt konge:
Hun vandt 62 rammer Ceres Royal!

Christina Nielsen fra Padborg havde læst om Weight Winners konkurrencen på Facebook og besluttede, at hun ville prøve lykken. Torsdag eftermiddag fik hun så en opringning fra Scandinavian Park med den gode nyhed: Hun havde vundet! I søndags tog hun derfor turen over grænsen sammen med fire ledsagere. I Handewitt trådte de fem på vægten fra Waagen Wulff og blev vejet op i Ceres Royal. På den måde fik den 31-årige socialrådgiver sikret sig en utrolig præmie på 62 rammer Ceres Royal – dét, der svarer til fantastiske 1488 dåser øl. For Christina Nielsen er det den perfekte anledning til at holde en sommerfest hjemme i haven, hvor hun vil dele gevinsten med familie og venner.

Og her er billeder af festlighederne:
Sol, strand, sodavand:
Han vandt 649,44 liter Coca Cola!

Launy Norup er en sand ven af Scandinavian Parks mange sjove konkurrencer og deltager i alt, hvad han kan komme til. Derfor var han selvfølgelig også klar til at udfylde formularen, da han læste om Weight Winners på Facebook. Og det var godt han gjorde det, for denne gang havde han heldet med sig: Han fik i torsdags besked om, at han havde vundet lodtrækningen. I søndags tog han og fem hjælpere så turen over grænsen helt fra Kolding til Handewitt. Her stod balancevægten fra Waagen Wulff allerede klar til dem – de skulle nemlig vejes op i Coca Cola. Den 47-årige plus sønner og venner trak på den måde hele 82 rammer sodavand i land, svarende til 649,44 liter. Turen har dermed virkelig gjort sig betalt, og Lanny Norup glæder sig til at dele gevinsten med familie og venner.

 

 

og her er billeder af festlighederne:
Splitte mine bramsejl:
Hun vandt 792 liter Carlsberg

Forrygende finale: Det blev i den grad en lækker afrunding af dette års Weight Winners konkurrence, da Jette Nielsen vandt syvende og sidste runde. Efter at ølentusiasten havde tilmeldt sig, blev den 39-årige pædagog i torsdags ringet op og fik den dejlige besked om at hun var blevet udtrukket som vinder. I søndags tog hun derfor fra Sønderborg til Handewitt sammen med familie og venner. Her hoppede gruppen på syv personer op på balancevægten fra Waagen Wulff, og resultatet blev fantastiske 2400 dåser Carlsberg øl, hvilket svarer til hele 792 liter. Jette Nielsen ved allerede præcis, hvad præmien skal bruges til: Den skal nydes i fællesskab med gæsterne, når vinderen fylder 40 år i september. Skål!

og her er billeder af festlighederne:
VORES AKTUELLE TILBUDSAVIS
27.09. - 24.10.