Chokolade og rødvin

Chokolade og rødvin: Side om side!

I Frankrig er kombinationen allerede en klassiker, i Danmark er man stadig en smule skeptisk over at bringe chokolade og rødvin sammen. Men det kan godt betale sig at eksperimentere lidt med tanken. De to har nemlig mere tilfælles, end man umiddelbart skulle tro. Kendere ved at sorter som Merlot, Tempranillo, Garnacha eller Cabernet har en fin duft af bær, kanel og chokolade i sig. Så forbindelsen findes allerede.

Og hvis man fordyber sig lidt i emnet, vil man opdage, at kombinationen af gæret vindruesaft og kakao kan åbne helt nye døre til en verden af nydelse. Det er bare vigtigt, at de forskellige aromaer enten harmonerer med hinanden eller danner spændende modsætninger. Man er nødt til selv at prøve sig frem for at finde det perfekte match. Der er dog også et par grundregler, som kan hjælpe dig på vej:

 

  • Jo højere kakaoandel, desto bedre er en tør vin egnet
  • Jo flere tanniner, der er i vinen, desto mildere bør chokoladen være
  • Mørk chokolade er god til kraftige, frugtige rødvine
  • Ekstra aromatiske vine med fast struktur er meget gode til vin med omkring 70 % kakao

I Scandinavian Park Handewitt får du det store udvalg af alle mulige slags chokolade. Fra klassikere som Milka, Ritter Sport eller Toms til de dyre Valrhona-plader fra Frankrig. De har et kakaoindhold på op til 85 %. Den kendte svenske slikproducent Marabou har for et stykke tid siden også lanceret deres egen linje med chokolade i høj kvalitet. De ligger på mellem 70 og 86 % kakao og er perfekt egnede til eksperimenter med rødvin.

Det er for resten ikke kun mørk chokolade, der kan bruges. Hvid chokolade harmonerer fint med halvtørre og søde vine som for eksempel Riesling eller forskellige slags isvin. Prøv dig frem med vores store udvalg af vin og chokolade i Handewitt.

VORES AKTUELLE TILBUDSAVIS
22.11. - 04.01.